|
SAK
- Pressemeddelelse
Fotos fra Henrik Haves atelier:

Fotos fra udstillingen:

Maleri 'De syv ord'


til
toppen af siden
Sys
Hindsbo’s tale til Henrik Have ved ferniseringen i SAK
22. juni
2002.

Retrospektiv,
jeg er jo blevet tvunget til at tænke lidt over ordet fordi jeg blev
bedt om at åbne denne udstilling.
I
32 år har jeg kendt Henrik Have.
Jeg
kom til Svendborg som nyudklækket kunstner fra Kunstakademiet i København,
forvænt med legater og enestående arbejdsvilkår, al viden var
blevet serveret for os. Som fugleunger skulle vi bare åbne munden,
hvis vi gad.
Jeg
ankom fuld af selvfølelse. Men jeg skal nok love for at jeg fik min
selvtilstrækkelighed relativeret og i hovedet, da jeg traf Henrik. En
ægte selvlærd avantgardist. Og med fordomsfrihed og respekt for
andres kunst. Jeg, den veluddannnede indenfor faget fik indblik i helt
andre måder og verdener. Her mødte jeg et virkelig dannet menneske.
Han føjede sig ikke efter en given tradition, ingen regler fulgte
han, ingen rammer trykkede han sig bag, som en anden én!
Han
tør være så let og virtuost artistisk, at man må slå øjnene ned,
og så tung og streng at man næppe tør trække vejret.
Hvorfor
må han alting, tænker jeg tit. Skal jeg altid leve med den prægning
jeg fik så tidligt, så er det jeg tænker, han har skabt sig selv.
Jeg
vil citere lidt fra den formulering der blev brugt da han fik
Eckersbergmedallien, det kan jeg godt tillade mig, idet det er mig,
der har skrevet den:
"Der
er en stærk tilstedeværelse af ånd i Henrik Haves kunst, han har en
evne til at tænke diagonalt.
Et
befriet intellekt er han, som bytter om på, stiller sammen, anvender
ord og genstande, så der danner sig en ny logik.
Materie
har hos ham ikke nødvendigvis tyngde og omfang, og sætninger fremstår
med statuarisk pondus.
Henrik
Haves produktion er mangfoldig, hans produktive æstetiske
idiosynkrasi har i sandhed fundet sit udtryk.
”Det var jo lidt pompøse ord, men
det kan man vel bruge ved netop sådan en lejlighed.
til
toppen af siden

Henrik Have under performancen i SAK
Pressemeddelelse:
København, d. 24. juni 2002
Forlaget
After Hand udgav den 22. juni 2002
”PRØVEN
– Timeless Tableau at Day’s End” af Henrik Have
Pris:
128 kr
Bogen
kan købes i After Hand, Nansensgade Kbh og i Kunstbygningen SAK,
Svendborg
Henrik
Have skriver i forordet:
”Prøven
– en titel der først er kommet til i 2002 – er mit farvel til Den
Frie Lærerskole i Ollerup i 1971. Mens jeg lavede den, duplikerede
jeg på skolens duplikator min første bog: Sun After Lunch.
PRØVEN
er et objekt i flere planer, hvor triviallitteratur, krigen i Vietnam,
psykofarmakologi, antipsykiatri, kriminologi og skulptur krydser
hinanden i et tilfældigt mønster.
Villy
Ørskovs bog: Aflæsning af objekter, var den direkte grund til PRØVEN,
som uden pædagogisk pegefinger, men i total tavshed om dens
betydning, blot skulle fremstå som ren form. PRØVEN har angivelser
til klippeark og limninger der henviser til at lortet kan klippes ud,
limes sammen og fremstå som form.
Det
kalder Ørskov: ”skulpturen søger sit område, sin egen syntaks,
tenderer mod det direkte erkendelsesmæssige (sanseligt-intellektuelt-metafysisk)”
Det
var det jeg ville: ren form! Tom form!”
Originalerne
til bogen har aldrig tidligere været udstillet, og kan nu ses på den
netop åbnede retrospektive Henrik Have udstilling i Kunstbygningen
SAK i Svendborg.
På
udstillingen vises i Kunstbygningens 14 rum værker i form af maleri,
grafik, tegning, installation, skulptur og performance fra 1967 til
2001.
Udstillingen
kan ses tirsdag - søndag kl. 11-16 og slutter søndag d. 4. august
2002.
Adressen
er: Kunstbygningen SAK, Vestergade 27-31, 5700 Svendborg, tlf. 62 22
44 70.
For
yderligere oplysninger vedrørende udstillingen kan SAKs daglige
leder, Lise Munk kontaktes på tlf. 62 22 44 70 eller privat tlf. 62
56 17 80.
Med
venlig hilsen
Forlaget
After Hand
After
Hand, Nansensgade 43, mf, 1366 Kbh K, tlf. 33 15 00 32
til
toppen af siden
SAK
- Pressemeddelelse:
SAKs sommerudstilling:
HENRIK
HAVE, retrospektiv
23.
juni – 4. august 2002
Kunstbygningen SAK,
Svendborg
I
år er det 35 år siden Henrik Have som ung studerende ved Den Frie Lærerskole
i Ollerup debuterede i Svendborg Amts Kunstforening og det fejres med
en stor retrospektiv udstilling i SAKs Kunstbygning.
Årene
på Sydfyn tilbage i tresserne dannede grobund for Henrik Haves senere
virke. Her fandt han en platform for eksperimenter med ord, billeder,
performances og teater. Grænser mellem traditionelle kunstbegreber
blev brudt, og Fluxus-bevægelsen fik sine dønninger i det sydfynske.
Henrik Have brugte sin studietid til i visuelle udtryk og bogobjekter
at beskrive tilstande, som alene kunne udtrykkes i kunst. Fra denne
periode viser vi på udstillingen bl.a. Haves afgangsprojekt fra Lærerskolen
– et projekt, som ikke tidligere har været udstillet.
Henrik Haves værker stritter med
komplekse budskaber i mange lag, udtryksformer og materialer.
Tilsyneladende logisk for
kunstneren selv, men beskueren ledes på vildspor, hvis man forsøger
at lede efter betydningen. Man må gå på opdagelse i sig selv, digte
historier og genkende tilstande fra det kollektive underbevidste. Selv
om værkerne virker kryptiske, bliver man påvirket af deres nærvær,
fascination, energi og skønhed.
I
slutningen af tresserne ville Have væk fra billedernes todimensionale
kontrollerede motivlighed og tradition. Han søgte de næste 15 år et
friere og mangetydigt litterært udtryk i form af bogobjekter,
installationer og processer: Billeder blev til litteratur – eller
omvendt.
I
begyndelsen af 1980’erne dukker det todimensionale billede op igen
som akvarel, tegning og maleri. Billederne bliver farvestrålende
vilde og publikumsvenlige. Her er genkendelige motiver fra myter og
sagn, kristendom og kønsliv, barok og bare baller. Stilen er stadig
sammensat og mangetydig, og ordene sniger sig stadig ind og forvirrer
begreberne.
Henrik
Have har igennem årene skabt sig et navn både som billedkunstner og
forfatter. Han er repræsenteret på de fleste af landets kunstmuseer
og mange kunstmuseer i Europa og USA.
I
dag bor og arbejder Henrik Have på sin gård i No ved Ringkøbing.
Udstillingen er sat
sammen af en række værker fra Henrik Haves private samling samt ved
venlige udlån fra danske kunstmuseer, gallerier og private samlere.
Dele af udstillingen vil resten af året kunne ses på Løvstrupgaard
ved Skjern.
Der vil blive udgivet et
katalog i forbindelse med udstillingen.
Udstillingen
åbnes lørdag d. 22. juni kl. 14.00 af Sys Hindsbo, formand for
Statens Kunstfonds billedudvalg.
Henrik
Have er til stede ved ferniseringen og vil opføre performancen
”Skovsbostrand 8”.
Rundvisning på udstillingen søndag
d. 4. august kl. 14.00.
Med venlig hilsen
Henrik Have og Svendborg Amts Kunstforening
Yderligere
information kan fås hos daglig leder Lise Munk, tlf. 62 22 44 70
Kunstbygningen SAK - Vestergade 27-31- 5700 Svendborg
- tlf. 62 22 44 70
åbent: tirsdag – søndag kl. 11 – 16 - entré:
20/10 kr, medlemmer og børn gratis
til
toppen af siden
|