Mogens Victor
Andersen bød på Saks vegne velkommen og gav ordet til
Kulturudvalgsformand Inga-Britt Olssons:
På kulturudvalgtes
vegne skal jeg byde velkommen til årets børnekunstudstilling.
Velkommen først til alle I børn, som har billeder med i dag, og
velkomme til forældre, bedsteforældre, søskende, lærere og til de
professionelle kunstnere, og til pressens repræsentanter. Det er
naturligt, at vi befinder os i SAKs dejlige hus – og gode rum.
Jeg må indrømme,
at det varede lidt inden jeg forstod budskabet i titlen på årets
udstilling – 10hver10fald – en herlig titel! Og vi har
10hver10fald jubilæum i år – ti års fødselsdag på den idé, at
børn i alle aldre i skoler, fritidsordninger og børnehaver skulle
arbejde med billeder, former og farver og skabe deres helt egne
billeder på egne oplevelser og give dem videre til os.
Vi har 10 hver10fald glædet
os til at se jer igen i år – og til at se, hvad det blev til. Jeg håber,
I også har haft det sjovt undervejs med jeres lærere, pædagoger,
forældre, og hvem der ellers har været i nærheden.
Vi skal takke dem, der tog
initiativet. Det var en rigtig fin idé, og den lever videre – så
vi kan mødes igen næste år. Også børn må leve med i den
teknologiske verden, vi befinder os midt i, men heldigvis har de
fleste af os – og børn især – bevaret evner og fantasi til at
udtrykke os musisk: i ord, toner og billeder. Noget af det kan vi så
opleve her i dag. Jeg har lige nået at gå en runde – I kan godt glæde
jer! Til mangfoldigheden og kvaliteten.
Jeg vil takke jer børn for
alt, hvad I har lavet til denne udstilling, og takke de voksne for
deres hjælp og bistand – så smukt. En særlig tak til
billedkunstneren Peter Mengel for en stor indsats og stor inspiration
– hvis professionelle kunstnere har overskud til det, er det fint
med sådan et samarbejde. Det lærer vi alle noget af.
Og skal vi så ikke håbe, at
rigtig mange forlader travlheden udenfor – og kigger ind – for
deres egen skyld.
Hermed erklærer jeg årets børnekunstudstilling for åben.
Fotos
fra udstillingen:








Der er mange
værker på udstillingen, så ikke alle kan komme med.
|